Kalundborg Fjord – de store havørreders gemmesteder…

/Jari – nordfisker.dk

I og for sig kan man sige, at der i reglen er store havørreder i Kalundborg Fjord året rundt. Det at fange dem er dog ikke altid lige nemt, men med nogle få tommelfingerregler i huskebogen, er man ganske godt på vej…

Jeg vil i denne artikel dele mine tips til fangst af de større og helt store havørreder i Kalundborg Fjord og håber på, at du, den læsende lystfisker, på den måde vil komme lidt tættere på drømmeørreden…

Værd at vide om storørreden

En havørred reagerer og agerer ud fra det at være en havørred. Volapyk eller ligegyldig logik? Det er vigtigt ikke at tænke som et menneske frem for en fisk, når de store ørreder i Kalundborg Fjord skal fanges. Mennesket er for begrænset i sine tanker og vil altid vurdere, hvordan en fisk agerer ud fra menneske-hjernens synspunkt. Det er en fejl.

Hvorfor er det, at 80% af Danmarks lystfiskere, altid vader ud til de dybe områder før de starter fiskeriet? Der skal enorme mængder af held til, at fange en havørred i flere meter vand, med mindre havørreden har vist sig eller naturen selv, tegner en evt. ledetråd i vandoverfladen. Dette i form af kraftige strømskæl eller stimer af småfisk i overfladen. Begge dele kan i nogle tilfælde tiltrække en sulten havørred. Læs mere om hvilken rolle et strømskæl kan spille her: Aftenfiskeri i Kalundborg Fjord

De helt store fisk jager gerne i dybere vand når der er sild, brisling og tobis m.fl. Men det er, som nævnt, det rene lotteri, om man rammer en jagende “Sildeæder”, som de større og helt store blankfisk også kaldes. Fisker man derimod i det lave vand, er chancerne langt større. Det gælder ikke kun i Kalundborg Fjord, men også i alle andre fjorde i Danmark, samt på stort set alle kyststrækninger.

Tænk som en havørred, hvis den da tænker…

Et vandlag, hvad der efter min mening svarer til 50 cm. er ofte den perfekte dybde til fangst af store ørreder. Hvis man skulle jage, hvor ville man så gøre det? Ville man vælge 2 meter, altså 4 vandlag – eller færre? Valgte man 2 meter at jage i, ville man skulle finde sig i, at bytte-emnerne kunne stikke af, dette frem, samt op og ned. Vælger man ét, skal man kun jage fremad, og da man er en hurtig havørred, er der stort set intet der kan slippe. I det lave vand er der ofte også langt flere kutling, hundestejler og rejer, end i det dybe. Set over et helt år.

En stor havørred har måske mere “erfaring”, et stærkere instinkt og er måske på sin vis, programmeret til, at kunne opspore bytte, hvor det er nemmest at fange dem. At bruge så få kræfter på, at spise så meget muligt, lyder som en god plan – og for os mennesker, en god teori. Og den holder.

I den kolde tid er der alt for mange lystfiskere, som holder fast i en gammel skrøne om, at skulle fiske med mindre agn. “Havørreden er gået ned i kadence, og der er hverken sild eller tobis, altså større fødeemner i vandet længere, lyder argumenterne ofte.

Så spørger jeg: Hvis du ikke havde meget energi… Ville du så jage 10 gange efter en lille fisk eller ville du skyde efter den store, som kunne mætte langt mere i en længere periode…? Min erfaring viser, at det sidstnævnte i langt de fleste tilfælde, er det rigtige svar.

De store havørreder i Kalundborg Fjord, agerer også som alle andre havørreder rundt om i landet, dette på flere forskellige måder. En af dem er, at de er særdeles territoriale, både langs kysten, men hovedsageligt i de danske fjorde. En havørred der er på gennemrejse, en der er på vej op i åen eller på vej ud af den, har alle grunde til, at stille sig der hvor der er flest bytteemner. (De tager en form for standplads) Kræfter skal samles både før og efter gydning, eller under sommerrejsen rundt i de danske farvande for, at æde sig fede i de mange pelagiske fisk, som er på den årstid.

Hvad er en standplads?

En standplads kan være mange ting. Standpladserne i Kalundborg Fjord er både, muslingebanker, stenrev, badekar/fordybninger i bunden tæt under land, områder med højtstående tang, ofte tæt under land, eller tangbælter, som tegner en lang sort stribe i sandet under vandet. Alle de nævnte områder, tiltrækker og indeholder ofte en del byttefisk og byttedyr, men de giver også skjul for havørreden, som også kan være i fare. Ofte er der tale om havørne, oddere, sæler og i høj grad marsvin. Jeg så engang en fiskevideo, hvor “værten”, løb efter en flok marsvin og kastede ud til dem, fordi han troede at havørrederne følger marsvin og har en form for samarbejde med dem. Det kan jeg hurtigt fortælle, ikke er sandt. Når jeg rejser rundt i Danmark, hvilket jeg gøre hele tiden, ser jeg ofte marsvin jage havørreder i det helt lave vand. De hopper for livet. – Skulle de følge deres største fjende, næst efter mennesket, lige i hælene, som for at spørge, er det min tur næste gang?

Når en standplads er fundet, kan havørreden stå der op til en uges tid. Hvordan ved jeg det? Jeg har fisket efter den samme fisk i Mariager Fjord i 4 dage. Den vendte i det klare vand foran mine fødder hver gang, indtil den fjerde dag, hvor jeg fangede den. På Bornholm har jeg fisket efter den samme fisk i en uge, eller en fisk som i det klare, lave vand, lignende den samme fisk, havde samme størrelse og farve… Stod indenfor de samme 10 meter vand. Jeg fik den aldrig. Når en havørred er mæt, har samlet kræfter og er klar til sin videre færden, er løbet kørt. Men sommetider, kommer der en ny, på nøjagtig samme plads. En god standplads er altid værd at skrive sig bag øret.

Hvorfor er større agn gennemsnitligt det bedste valg?

“Større agn større fisk.” – En sætning som har floreret i de danske lystfiskerkredse igennem årtider, måske længere. I Kalundborg Fjord, og alle andre steder, er det da også en form for sandhed. Er en havørred sulten, tager selv den største fisk, helt små fluer og tanglopper etc. Men hvad så når den ikke er det?

Provokation er svaret.

Hvis en stor havørred f.eks. har taget standplads i fjorden. Så er den langt mere aggressiv end ellers. Har havørreden ædt sig mæt den dag man finder den, kan den med en mindre agn, bare følge den til dørs, uden at hugge. Som for at sige, ud! Her bor jeg.

Men min erfaring viser, jo større agn, jo stærkere er reaktionen fra den standplads-stående ørred. Ofte ser man en havørred på 40-50 cm. springe helt ud af vandet. Gerne 50-100 cm. fri af vandet. Dette er ofte en reaktion, som kommer sig af, en større havørred der jager den væk. Den bider simpelhen den mindre havørred for at markere sit territorie. Når jeg kaster i området efter at have oplevet det scenarie, kroger jeg ofte en lang større ørred end den der sprang. Men det er ikke bare lige sådan altid lige til. Jeg bruger i det tilfælde ofte et blink på 10-15 cm. Jo større agn, jo mere aggressiv adfærd. Ofte forbinder man større agn med mere vægt, men det er ikke altid tilfældet. En stor bred bæreflade eller rotation giver begge dele opdrift. Flere blink og kystwoblere i dag, kan klare den opgave det er, at fiske i lavt vand. Læs mere om det her: Blink…

I Kalundborg Fjord, er der året rundt, en del blanke fisk. I vinterhalvåret trækker de hyppigere rundt i stimer end ellers. Nogengange er der store ørreder imellem andre gange ikke. I nogle tilfælde svømmer de store overspringere rundt for sig selv og nogengange rammer man dem, hvor de lige er i hugget og andre gange ikke. (Overspringer: En havørred der et år eller flere, springer gydningen over. Fisken er i det tilfælde altid blank og stærk, ofte også stor)

Uanset hvor og hvornår man fisker, kan man fange store havørreder. Men koncentrerer man sig om det lave eller lavere vand året rundt, er chancerne langt større end ellers. Alt fra 20 cm. til 1,5 meter er altid at foretrække, når der skal ledes.

De største chancer fra fangst af Storørred i Kalundborg Fjord, er langs kanten i den yderste del af Asnæs eller på modsatte side, ved Røsnæs nord og syd.

/Jari – nordfisker.dk

Baggrund for denne artikel: