Spidsen af Asnæs

Kalundborg Fjord - de store havørreders gemmesteder kan læses om her.
Stor ørred fra Kalundborg Fjord. Fanget i 40 cm. vand

Spidsen af Asnæs, er hvad kan man kalde – den sydlige del af udmundingen af Kalundborg Fjord. Man skal gå 15-20 minutter for at komme derud direkte, men man kan også fiske hele vejen fra parkeringspladsen ved Havnemark, langs fjordbredden.

“Asnæs-spidsen” er en lækker strækning, hvor de større og helt store havørreder kan fanges. Der er også mindre fisk, men drømmen om at fange storørreden, er ikke så langt fra at kunne gå i opfyldelse derude, som den kan være det, i den indre del af Kalundborg Fjord.

Fiskepladsen består af varierede bunddybder, store sten, mindre sten og småsten. Der er også en del højtstående blæretangsbuske, revler og badekar, strømvand og stillestående vand. Derudover er også et par lavvands-plateauer og en højdespids, hvor vandet ofte tager til i strømstyrke under ebbe og flod.

For at sige det kort. Spidsen af Asnæs er den ultimative fiskeplads og kan måle sig med nogle af de bedste havørredpladser i Danmark året rundt. Husk altid at affiske det helt lave vand langs sten og tang. Selv de helt store ørreder er at finde deri.

Læs mere om det: Klik her…

Område + parkering ved spidsen af Asnæs

Denne fiskeplads ligger i den yderste del af Asnæs

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Der kan fiskes fra land på en stor del af strækningen. Men p.g.a. højtstående tangplanter langs kysten flere steder, er det en fordel at have waders på, for at kunne komme ud forbi tangen og kaste på den anden side.

Fredningsbælter ved spidsen af Asnæs

Der er ingen fredninger/fredningsbælter på Spidsen af Asnæs

Årstider

Året rundt. Topsæsoner: Forår, sommer, efterår.

Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Kalundborg Fjord

Efterår, vinter, tidlig forår: Brun, kobber, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.
Aftenfiskeri/fiskeri i mørke: Sorte eller brunlige fluer, fisket højt i overfladen. (Evt. Skumfluer)