Forskov

En havørred fra Forskov ved Kalundborg Fjord

Forskov er i og for sig en helårsplads. Man skal dog have i mente, at pladsen fisker bedst sen forår, sommer og tidlig efterår. (Sommerhalvåret.)

Man skal dog ikke helt afskrive denne fiskeplads i Kalundborg Fjord om vinteren. En solrig vinter med højere temperaturer, som jo forekommer oftere end tidligere tider, kan få børsteormene til at sværme, i kortere eller længere perioder om vinteren. Det tiltrækker havørrederne til de inderste lavvandede dele af Forskov.

Fiskepladsen består af en forholdsvis sandet bund, men der er også en del store sten flere steder, samt smågrus, tangpletter og flere steder -lange og store tangbælter. Bunden er varieret i dybden, men der bliver aldrig rigtig dybt nogen steder her. Gennemsnits-dybde ca. 60 cm.

Sommerfiskeriet er oftest bedst tidlig morgen og sen aften. Især for fluefiskeren, hvor havørrederne kommer tæt under land.
Men man kan sagtens vade ud og kaste over de ydre tangbælter og få succes midt på dagen også.

Område + parkering ved Forskov

Denne fiskeplads ligger på Asnæs.

Der kan parkeres her: Parkering
Fra parkeringspladsen skal man gå nogle hundrede meter for at komme til vandet ad en sti.

Tilgængelighed

Waders er gode at have på denne fiskeplads. I perioder kan man, i det man ankommer til vandet fra parkeringspladsen, gå indad i fjorden og finde flere steder hvor der er badekar tæt under land, hvor man kan fange havørrederne fra land.

Fredningsbælter ved Forskov

Der er ingen fredninger/fredningsbælter ved Forskov

Årstider

Hele året – topsæsoner: Forår, sommer og efterår.

Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Kalundborg Fjord

Efterår, vinter, tidlig forår: Brun, kobber, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer. Aftenfiskeri/fiskeri i mørke: Sorte eller brunlige fluer, fisket højt i overfladen. (Evt. Skumfluer)

Besøg også Asnæs Hoved , tæt på denne fiskeplads. Læs mere om den: Klik her…