Vindekilde Strandvej – plads 1.

Vindekilde Strandvej - plads 1.

Vindekilde Strandvej – plads 1. er den første perle i rækken af havørredpladser langs Vindekilde Strandvej i Nekselø Bugt. Her kan fanges havørreder i alle størrelser på alle tider af året.

Med sine buer, tangbælter og mange sten langs kysten, er denne fiskeplads ideel til havørredfiskeriet. Bunden veksler godt imellem lys sand og småsten. Et utal af badekar er at finde uanset hvilken retning man måtte vælge at gå fra parkeringspladsen. Man kan endda argumentere for, at hele strækningen langs hele Vindekilde Strandvej, er én lang fiskeplads. Det er kun et spørgsmål om, man vil dele strækningen op for ikke at affiske det hele på en gang.

Når man fisker langs strækningen skal man være opmærksom på, at der er mange glatte sten. Især langs de rev/stenbuer som er.

Område + parkering ved Vindekilde Strandvej – plads 1.

Denne fiskeplads ligger ca. 10 km. øst for Havnsø.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Waders er en nødvendighed for at kunne fiske denne fiskeplads ordentligt igennem.

Fredninger

Der er ingen fredninger/fredningsbælter ved Vindekilde Strandvej – plads 1.
Læs mere her: Fredningsbælter…

Årstider

Året rundt kan der fanges havørreder på fiskepladsen/strækningen. Det er svært at pege på en topsæson. Specielt fordi at de 4 årstider er så fleksible. Kun langvarige perioder med minusgrader kan påvirke pladsen negativt. Nogle somre hvor varmen starter i april og ikke giver slip før sidst i september, kan også påvirke pladsen negativt. Generelt set er pladsen en klar helårsplads.

Prøv skumringsfiskeriet om sommeren. Om vinteren kan det være en fordel at dyrke fiskeriet sidst på dagen under dage med solskin.

Efteråret er efterhånden den mest stabile årstid i nyere tid. Det gælder i øvrigt mange steder i landet.

Anbefalede agn til Vindekilde Strandvej – plads 1.

Efterår, vinter, tidlig forår: Brun/perlemor, kobber, sort/rød, lyserød/hvid – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn, sølv/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.

Se denne korte fiskevideo fra fiskepladsen: