Ulstrup Sønderstrand

Havørred fra Ulstrup Sønderstrand

Ulstrup Sønderstrand er en af de mest stabile helårs-fiskepladser i Kalundborg Fjord. Der er ofte mange blanke havørreder tæt under land, oftere fisk fra 35-50 cm. end store havørreder fra 60-90 cm.

Denne fiskeplads er mest givende under alm. vandstand og under lavvande. Den stenede strand kan være svær at gå på, især når stenene har været våde i nogen tid. Når der skal vadefiskes, skal man forberede sig på, at skøjte en del rundt på de algefyldte sten. Men det er ofte det hele værd,

Pladsen er nem at komme til og strækker sig i begge retninger fra hvor der parkeres, så langt man vil gå.

Havørrederne kan både fanges i lange kast ud til 50-80 meter. Men er dog oftest at finde og fange 1-15 meter fra land.

Fisker man 1-2 km. længere ud mod Røsnæs, vil man opleve at fange færre fisk, men de der er, er ofte større… Store badekar , stenrev og lysere sand, kendetegner den yderste del af denne fiskeplads i fjorden. Det hele er værd at tage med.

Jo færre meter man fisker af hele strækningen, jo færre fisk fanger man. Det kan siges om hver en strækning i Kalundborg Fjord.

Område + parkering ved Ulstrup Sønderstrand

Denne fiskeplads ligger i Ulstrup.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Der kan fiskes fra land uanset hvilken retning man vælger at gå. Nogle steder er der en del højtstående tang, som kræver at man har waders på, for at kunne fiske på den anden side. Glatte-sten og tang kendetegner pladsen mod vest, mens der er mere sandet mod øst.

Fredningsbælter ved Ulstrup Sønderstrand

Der er ingen fredninger/fredningsbælter ved Ulstrup Sønderstrand.

Årstider

Hele året – topsæsoner: Forår, sommer og efterår.

Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Kalundborg Fjord

Efterår, vinter, tidlig forår: Brun, kobber, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer. Aftenfiskeri/fiskeri i mørke: Sorte eller brunlige fluer, fisket højt i overfladen. (Evt. Skumfluer)