
Lystfiskeri i Kalundborg Fjord og omegn
Lystfiskeri i Kalundborg Fjord er blevet mere og mere populært de seneste år. Man har langsomt fundet ud af, at fjorden kan måle sig med de fleste andre områder af Sjælland. Noget der bl.a. gør sig gældende når det kommer til havørredfiskeri og lystfiskeri efter fladfisk, sild og makrel m.m. I de seneste 7-8 år er der også kommer flere pighvarrer i fjorden.
De mange fiskepladser i fjorden er også forholdsvis nemme at komme til.
Fra man er 18 år og op til man går på pension, skal man have Statens Fisketegn for at fiske i fjorden.
Kalundborg Havn
Man kan fange skrubber, sild, hornfisk, makrel og havørreder i Kalundborg Havn. Havnen er nem at komme til, men det er ikke alle steder man må fiske i den. Det kan du læse mere om i linket nederst.
Sommersæsonen er som regel at foretrække når flest fiskearter skal fanges, men foråret og efteråret byder også på godt fiskeri i havnen. Om vinteren kan man være heldig at fange sild, havørreder og skrubber.
Fiskepladserne langs fjordbredden
Fra hver fiskeplads i fjorden kan man fange havørreder året rundt. Kalundborg Fjord er virkelig godt givende hele året rundt. Bedre end eksempelvis Roskilde Fjord og Isefjorden, som har det med at svinge meget fra år til år og årstid til årstid.
Der er mange hornfisk at fange i sommerhalvåret og makrel fra de yderste pladser i sensommeren. Makrelfiskeriet kan dog svinge en del.
Skal man fange fladfisk kan det gøres året rundt fra Vestre Havneplads og inderhavnen. Sommerhalvåret er at foretrække.
De 2 mest kendte fiskepladser i fjorden er Røsnæs og Asnæs – de 2 yderste pladser i fjorden på hver sin side. Her fanges hver år store havørreder over 6 kg.
Lystfiskeri i Kalundborg Fjord er oftest lig med fangster, smuk natur og krystalklart vand. Når der vadefiskes er det som at gå i et akvarie, hvor krebsdyr og småfisk gerne lader sig se og beundre.
Læs alt om lystfiskeri i fjorden her: Lystfiskeri i Kalundborg Fjord…
Knæk og bræk
Nyttige links: Fiskegrej… – Overnatning med køkken…