Gisseløre er en af de inderste fiskepladser i Kalundborg Fjord. Denne lave strandvolds-odde er et besøg værd året rundt. Pladsen er et glimrende bud på, hvor de mange undslupne regnbueørreder i området kan fanges. Men der er også havørreder året rundt. Den inderste del af Gisseløre, er Kalundborg Fjord´s bedste bud på en vinterplads. Resten af odden fisker bedst i sommerhalvåret.
Område + parkering
Denne fiskeplads ligger i Kalundborg.
Der kan parkeres her: Parkering
Tilgængelighed
Der kan fiskes fra land uanset hvilken side af Gisseløre der er tale om. I Den indre del, kan det til tider være en fordel, at affiske vadende i waders. Flere store tangbælter kan nås og det lave vand kan affiskes mere effektivt.
Fredninger
Der er ingen fredninger/fredningsbælter ved Gisseløre
Årstider
Året rundt.
Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Kalundborg Fjord
Efterår, vinter, tidlig forår: Brun, kobber, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.
Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer. Aftenfiskeri/fiskeri i mørke: Sorte eller brunlige fluer, fisket højt i overfladen. (Evt. Skumfluer)