Nyborg Fjord

Lystfiskeri i Nyborg Fjord, en af de mindste danske fjorde.

Nyborg Fjord – makrel, sild og fladfisk

Nyborg Fjord er kendt for spændende lystfiskeri efter både makrel, sild og fladfisk. Den hyggelige havn i bunden af fjorden, er altid et besøg værd. På havnen finder man bl.a. restaurationer og muligheden for at købe en is m.m. Man kan også fiske inde i havnen, hvor det er muligt at fange en del velsmagende fiskearter. Havnen er børnevenlig når det kommer til lystfiskeri.

Knudshoved er også en del af denne forholdsvis lille fjord ved Storebælt. Hovedet er det sidste man ser mod syd, før man kører ud på Storebæltsbroen. De store moler og havnebassinnet ved Knudshoved, er et kæmpe trækplaster i forhold til lystfiskere fra nær og fjern.

Andre fiskearter

Det er også muligt at fange havørred, fjæsing, sej. hornfisk og torsk i Nyborg Fjord. Torskene er dog fredet pt.

De hyppigste fladfiskearter i fjorden er rødspætte, ising og skrubbe. Det er også med lidt held muligt at fange en pighvar.

Fiskepladser i fjorden

Nyborg Fjord er en anelse finurlig. Den er lille men har en del forskellige træk. Der er klassiske fjordpladser, som man kan fiske efter havørreder og hornfisk langs. Flere små havne er der også, små vige, et færgeleje og store moler m.m. På siden i linket her under, kan du læse alt om hvert område i fjorden og hvad du kan fange deri.

De fleste fiskepladser i fjorden egner sig til spinnefiskeri. Nogle få af pladserne er det også muligt at fluefiske langs. Bl.a. strand/kystdelen af Knudshoved mod syd og kysten på vestsiden af fjorden.

Læs mere detaljeret om mulighederne for at fiske i fjorden her: Lystfiskeri i Nyborg Fjord…

Knæk og bræk.

Jari


Tilbage til: Danske fjorde…

error: Content is protected !!