Danske fjorde

Danske fjorde – information

Danske fjorde og mulighederne i dem, på dem og omkring dem, tiltrækker hvert år tusindevis af mennesker. Før i tiden var det erhversfiskeriet og muligheden for at fragte f.eks. handelsvarer fra a-b via. vandvejen som tiltrak, i dag er det meget mere…

Fjordene bruges i dag til et væld af aktiviteter. Flere af de største byer er stadig at finde langs landets fjorde af samme grund. Det er ikke kun byerne og bylivet folk samles om. De danske fjorde vægtes højt i mange danskeres bevidsthed og med god grund.

En fjord er i dag et frirum, et sted hvor man kan afstresse fra bylivet, som også er en form for bekvemmlighed, men også et hjul hvor alle må træde til… Ved at dyrke kajaksejlads på fjorden, at løbe langs den eller bade i den, træder man udenfor til et øjebliks ro.

Langs fjorden er dyr som lever et, i mange henseender, simpelt liv og som vi kan nyde tilstedeværelsen af. At se på dem er for mange også forbundet med sindsro. Fugleentusiaster bruger timer på at studere og nyde de bevingede væsener, som alle er en vigtig del af fjordens rytme. Flere områder af de danske fjorde er også fredet under fuglenes yngletider. Både fugle og fisk sikrer næste generation i og langs landets fjorde.

De romantiske små havne

De mange havne langs fjordene virker også tiltrækkende på os mennesker. Små som store…

De små havne har en varme og en charme, man ofte forbinder med lyden af glade menneskestemmer, sejl og reb der klaprer mod masterne. Isboderne er ofte en del af havnemiljøet og de små fiskere piller skrubber og ål fri af garn og ruser, for at putte dem i hyttefade. Ren idyl.
Fiskehandleren har sat skiltet ud med dagens tilbud, pakker dagens solgte, friske fisk ind i papir og gør klar til næste kunde.

Nogle småhavne er ofte flankeret af en badestrand, hvor både kitesurfere, windsurfere og paddleboardere pryder vandet. Nogle hopper højt andre falder af, igen og igen.. En lystfisker sidder stille for sig selv ved ind/udsejlingen til havnen og venter på den første eller næste fisk.

De små havne er og bliver omfattet af tusinde fortællinger, erindringer, oplevelser og fremtidige glæder.

De store havne i danske fjorde

De største havne man finder i de danske fjorde er Kalundborg Havn, Horsens Havn, Vejle Havn, Aabenraa Havn, Nyborg Havn, Odense Havn, Randers Havn og Kolding Havn.

Nogle af de ovennævnte havne er vigtige godshavne og andre har f.eks. store lystbådehavne tilknyttet. Havnebade, restauranter og fiskemoler, er blevet en fast bestanddel på de fleste af Danmarks store havne i dag. Man har forenet havnenes travle arbejdsdage og gøremål med fritid, hobby og turisme.

Kalundborg Havn er et godt eksempel på en havn der har det hele. Færgefart, lystbådehavn, fiskerihavn, turist- og opholdshavn med havnebad, restaurationer, lystfiskerkaj og moler. Derudover er det også en af Danmarks største trafikhavne.

Her under kan du læse meget mere om de danske fjorde. Hver beskrivelse er en guide til mere viden derom, samt om mulighederne for lystfiskeri i hver af dem.

Rigtig god fornøjelse.

Jari – Lystfiskeri Danmark og Kalundborgfjord.dk

Fiskeguide

Book en fiskeguide uanset hvilken af de danske fjorde du måtte vælge.

Lystfiskeri på Bornholm – en redningskrans

(Billederne viser 3 flotte vinterørreder fra Bornholm.)

Lystfiskeri på Bornholm er redningskransen når “Kong Vinter” har taget et jerngreb i resten af landet. I lange perioder med frost, bliver de danske fjorde ganske simpelt for kolde. De mindre fødeemner begiver sig ud på dybere vand eller graver sig ned i mudder eller huller m.m. Det betyder f.eks. havørreden ikke er til at støve op nær land, da der ikke er noget at spise til dem der. 

På grund af det dybe vand rundt om Bornholm, er selv den koldeste vinter ikke nok til at umuliggøre lystfiskeriet. Havørrederne er stadig at finde rundt om øen flere steder og er også til at fange. 

De lystfiskere som ikke kan vente på at de danske fjorde atter bliver varme nok til at fange fisk i, kan derfor med fordel besøge Danmarks eneste klippeø. Den østlige del af Bornholm er langt hen ad vejen klippekyst. Klippekysten er også lig med mange dybe fiskepladser fyldt med lavvandsplateauer, hvor store havørreder holder til.

Også vestkysten af øen er udmærket at fiske langs i perioden og dele af sydkysten samt nordkysten. 

Læs meget mere om lystfiskeri på Bornholm her: Lystfiskeri på Bornholm…

error: Content is protected !!